Før eller siden vil de fleste med diagnosen fanconi anæmi skulle igennem en knoglemarvstransplantation. Her bliver stamcellerne i marven ‘udskiftet’ med rask marv. Dette kan få kroppens blodproduktion til at fungere stabilt igen. Resten af kroppens celler vil dog, hos patienten med fanconi anæmi, stadig have fanconi anæmi DNA, og derfor er transplantationen en behandling, som ikke kurerer sygdommen, men bedrer symptomer og trivsel hos patienten.
Knoglemarvstransplantationen vil være afhængig af en egnet donor, som har en matchende, eller næsten matchende, vævstype til patienten. Hvis der ikke er en matchende donor (f.eks. søskende eller ubeslægtet) tilmeldt i knoglemarvsdonor registeret, er der ikke meget lægerne kan gøre, når blodtallene begynder at falde.
I Fanconi Cancer Danmark opfordrer vi derfor alle til at tilmelde sig som stamcelledonor. At blive donor er let – klik på knappen for mere information